Fire brdr. Pedersen har gjort karriere i USA En af dem, kontorchef Henry Pedersen, Oakland, på besøg hos en femte broder, Købmand Viggo Pedersen, Jyderup Fire af otte brødre med det gode danske navn Pedersen har gjort karriere i USA. En af dem, Henry Pedersen, Oakland, besøger i disse dage en af de fire, som har foretrukket at blive i Danmark, købmand Viggo Pedersen, Holbækvej i Jyderup. Henry Pedersen rejste til Amerika i 1915 efter at han havde lært mejeribrug hos faderen på Sankerbjerg mejeri. En bekendt fra hjemsegnen Egebjerg skaffede ham job som cementarbejder, men da han efter et par års forløb havde lært det nye lands sprog, fik han atter stilling indenfor sit fag. I 1923 rejste broderen Boholdt fra Danmark for at opsøge Henry Pedersen i Chicago. Med ham fulgte en datter af forhenværende gdr. Chr. Larsen, Abildøre, Viktoria, som var forlovet med Henry Pedersen. De to havde kendt hinanden siden barndommen og gået i samme skole i Egebjerg sogn. Det var meningen, at brylluppet skulle stå umiddelbart efter Viktoria Larsens ankomst til Chicago, men det gik anderledes. Henry Pedersen var nemlig kort forinden forflyttet til en bedre stilling i Oakland i Californien, så det varede noget tid, før han kunne mødes med broderen og sin forlovede. Til gengæld havde han ordnet alle formaliteter, så vielsen kunne finde sted få timer efter, at Viktoria Larsen var kommet til Oakland, hvor i mellemtiden Boholdt Pedersen også havde fundet beskæftigelse. Den tredje broder, Frimodt Pedersen, bor i San Francisco, en halv times kørsel fra Henry Pedersens bopæl, men det fjerde, Thorkild, der har besøgt Jyderup sidste år, har sit hjem i Wisconsin. Henry Pedersen er nu kontorchef i et stort mejerifirma, som dagligt modtager 500.000 pund mælk og årligt har en omsætning på en halv snes millioner dollar. Det drives selvstændigt, men er tilsluttet USA's tredie største mejerifirma Foremost Dearees Inc., som kontrollere 78 underfirmaer. Hovedparten af mælken leveres til mindre bymejerier, som selv pasteuriserer den og fylder den i flasker. En del bruges til en art knapost, andet til et produkt, hvoraf fremstilles is. Smør fremstilles kun af overskuds- og affaldsprodukter. Selv om der er behov for det, er det for urentabel en produktion, siger henry Pedersen. Det er også grunden til, at kvaliteten ikke er på højde med dansk smør, som fremstilles af frisk mælk. Henry og Viktoria Pedersen har ikke besøgt Danmark siden 1927, og de har derfor besluttet at bruge nogle måneder til at besøge familie forskellige steder i landet. Opholdet i Jyderup har kun varet i et par dage, for der er mange at besøge efter 27 års fravær. Den 23. august 1955 går rejsen atter over Atlanten1 Sankerbjerg Mejeri er oprettet 1888, og lå i Gelstrup, Gelstrupvej 13 pr. Bråde, Egebjerg sogn, Odsherred. 1. oktober 1904 blev Hans Christian Petersen bestyrer. Han kom fra Andelsmejeriet Søbjerg i Tengslemark. I 1935 blev der bygget nyt mejeri på adressen Egebjergvej 310. Mejeriet havde i 1931 220 leverandører med 1580 køer - heraf 8 med over 20 køer og 20 med 4 køer eller derunder. Personale i 1931: 1 mejeribestyrer, 2 mejerister, 1 kontrol, 1 elev og leverandørernes 16 kuske. Formand fra 1922: Parcellist Valdemar Jensen, Bråde. Bestyrer fra 1924: Niels Peter Carl Petersen gift med Ingeborg. Han stoppede 1962, og døde samme år. Mejeriet fik en ny bestyrer der hed Ibsen, men det måtte lukke, og blev overtaget af et firma der oprettede en plasticindustri2 http://odswiki.bibod.dk/index.php/Sankerbjerg_Andelsmejeri |